Offentlig tillid kan afgøre fremtiden for militær AI ... selv i Danmark

David A. Williams


En ny international undersøgelse tyder på, at den offentlige støtte til militær anvendelse af kunstig intelligens i høj grad afhænger af, hvordan folk generelt ser på kunstig intelligens. Forskerne Andreas Jungherr, Antonia Schlude og Adrian Rauchfleisch undersøgte 9.000 mennesker i ni lande og fandt ud af, at holdninger til kunstig intelligens ofte former meninger om dens rolle i det nationale forsvar.

Undersøgelsen undersøgte den offentlige mening i lande som Kina, Tyskland og USA, samt adskillige andre europæiske nationer. Generelt var respondenter, der mente, at AI ville gavne samfundet, mere tilbøjelige til at støtte militære AI-applikationer. De, der havde mere skeptiske synspunkter på teknologien, var mere imod dens anvendelse i forsvarssammenhænge.

De stærkeste bekymringer centrerede sig om autonome våben. Mens respondenterne ofte var villige til at støtte AI-systemer, der hjælper militært personel med efterretningsindsamling, overvågning eller operationel planlægning, faldt støtten kraftigt, da AI fik muligheden for at træffe dødbringende beslutninger uden direkte menneskelig indblanding.

Resultaterne giver et vigtigt indblik i den globale debat om militær AI. Offentlig accept synes at være drevet mindre af specifikke forsvarsteknologier og mere af et bredere niveau af tillid til kunstig intelligens i sig selv. Med andre ord kan kampen om offentlighedens tillid begynde længe før AI når slagmarken.

Selvom Danmark ikke var blandt de undersøgte lande, indeholder forskningen vigtige erfaringer for mindre nationer. Danmark deler mange karakteristika med de europæiske demokratier, der er inkluderet i undersøgelsen, hvilket gør det til et nyttigt argument for at overveje de bredere implikationer.

For lande med begrænset militær skala, men stærke digitale kapaciteter, kan AI vise sig at være mest værdifuld som en styrkemultiplikator snarere end en erstatning for menneskelig beslutningstagning. Danmark kan for eksempel drage fordel af AI-forbedret maritim overvågning, cyberforsvar, efterretningsanalyse og logistisk støtte. Disse applikationer kan styrke den nationale sikkerhed, samtidig med at mennesker har fast kontrol over kritiske beslutninger.

Undersøgelsen rejser også et strategisk spørgsmål for politikere. Kan mindre nationer opnå en fordel ved at blive førende inden for pålidelig AI i stedet for at forfølge fuldt autonome militære systemer? Hvis offentlighedens tillid er en afgørende faktor for implementering, kan nationer, der lægger vægt på gennemsigtighed, ansvarlighed og menneskeligt tilsyn, være bedre positioneret end dem, der udelukkende fokuserer på teknologisk kapacitet.

Et aspekt, der kunne styrke fremtidig rapportering om dette emne, er en dybere undersøgelse af forskellen mellem AI, der assisterer, og AI, der træffer beslutninger. Forskningen tyder på, at denne sondring er central for offentlighedens accept og kan blive et af de afgørende spørgsmål i forsvarspolitikken i det kommende årti.

I takt med at regeringer investerer milliarder i kunstig intelligens, udvikler debatten sig. Spørgsmålet er ikke længere, om militære organisationer vil bruge kunstig intelligens. Det handler om, hvor meget autoritet samfundene er villige til at give den, og om de insisterer på, at menneskelig dømmekraft skal forblive den endelige sikkerhedsforanstaltning.


Kilde: Andreas Jungherr, Antonia Schlude og Adrian Rauchfleisch, "Beyond Killer Robots: General AI Attitudes and Public Support for Military AI in Nine Countries", arXiv, 2026.


Tilmeld dig Sphere Magazines LinkedIn-nyhedsbrev